Tannisby Camping er en autocamper-venlig campingplads. Vi har på pladsen indrettet 9 specielle pladser til autocampere med nem adgang, indenfor bommen, og har naturligvis de to obligatoriske pladser udenfor bommen (u-afmærkede) – ”Safe parking”. Der er kørefast bund hele året, og mulighed for tilslutning af strøm på alle de 9 pladser. Strøm er på disse pladser tilvalg.
Lejrchefen er selv autocampercampist og har i samarbejde med autocampergæsterne udpeget og indrettet pladser specielt for autocamperne. Pladserne er ca 6 x 9 m. De er dermed mindre end vores standardpladser og således også en del billigere, efter gæsternes ønsker.
Mange autocampere har ophold i korte perioder, og mange har det meste med selv, hvorfor de ikke behøver alle de faciliteter, en campingplads tilbyder. Derfor tilbyder vi disse mindre pladser med tilvalg af strøm og faciliteter.
Vi tilbyder naturligvis tømmeplads til det grå vand – både fra løs og fast tank, samt kemisk udslag og genopfyld – gratis for vores gæster. Bad og Wi-Fi er altid gratis her.
Ønsker man længere ophold eller mere plads, er campingpladsens andre enheder også disponible for autocampercampister. Når man først har checket ind, har man sin faste plads – og kan derfor køre og komme, som man ønsker, og stadig have samme plads, når man kommer tilbage. Man kan derfor lade læsejl, cykler eller andet stå på pladsen.